Skip to the content

Jeg havde i 2010 den fornøjelse at møde og høre Hobro Søndre Skoles Rytmiske Pigekor. Jeg var dybt imponeret over energien, engagementet og naturligvis den høje musikalske standart dette kor havde opnået gennem blot få års arbejde.

Michael Bojesen Dirigent, komponist (tidl. Chefdirigent for DR’s Pigekor)

…Det bedste ville være at tage til en af deres koncerter, så ville en udtalelse være overflødig!
Dette kor bevæger sig uden tvivl langt ud over det forventelige af et amatørkor. (...) Det er ikke hver dag man oplever et kor, som på denne måde disker op med den ene sunde, udtryksfulde og velklingende solist-stemme efter den anden.

Margrete Grarup Studieadjunkt i Rytmisk Sang ved Det Jyske Musikkonservatorium

..Deres høje kunstneriske niveau, udadvendthed og sociale natur er karakteristiska, hvor sammenhængskraften får korets performance til at række helt ud over scenekanten og ind i publikums hjerter...

Jim Daus Hjernøe Professor i rytmisk korledelse ved Det Jyske Musikkonservatorium

One og Europe's most talented, innovative and creative youth choirs

Aarhus Vocal Festival

Hvem er vi?

Vi er et rytmisk pigekor der synger på eliteniveau, hvor sammenhold og kærlighed til fælleskabet er nøglen til korsang i særklasse.

I koret er vi 26 piger i alderen 13-20 år fra hele Mariagerfjord Kommune, og med vores dirigent Christian Fris-Ronsfeld i spidsen, sigter vi hele tiden efter nye musikalske eventyr.
Der er højt til loftet, og vi accepterer hinanden for de særlige kompetencer og personligheder, vi hver især har.

Ud over at lave koncerter og tage på turnéer i ind- og udland, synger vi også af og til med kendte kunstnere, så som Steffen Brandt, Emmelie De Forest, Michael Falch og Hjalmer.
I koret skaber vi oplevelser for livet, og vi har sang på hjertet.

Book koret

Kontakt Korskolens korproducent Kathrine Søndergaard Pedersen for at høre mere om muligheden for en koncert med et af Korskolens kor. 

Optagelse i elitekor

I Mariagerfjord Korskole har vi ambitiøse kor for både drenge og piger fra 0. klasse til 20 år. 

Korene afholder mange årlige koncerter, og du skal derfor have lyst og tid til at rejse rundt og optræde. Det er dernæst vigtigt, at dine forældre/værger bakker dig op i din deltagelse i koret.

Du skal have en god sangstemme og have lyst til at fordybe og dygtiggøre dig inden for rytmisk korsang, rytmetræning og teori. Du skal også have lyst til at synge med andre sangere fra hele Mariagerfjord Kommune. Du behøver ikke være en dygtig nodelæser for at søge ind; mange går rundt med et sangtalent, de slet ikke har opdaget.

I år kan du vælge enten at indsende en video, eller at tilmelde dig en fysisk optagelsesprøve, der finder sted på Mariagerfjord Kulturskole i Hobro. Uanset hvad du vælger, så skal du tilmelde dig via nedenstående link. Herefter modtager du mere information om selve prøven. Prøven finder sted mandag d. 17. juni.

Der er tilmeldingsfrist onsdag d. 12. juni.

 

Tilmelding til optagelsesprøve

Fysisk optagelsesprøve

Til den fysiske optagelsesprøve starter vi med en hyggelig snak om hvorfor du gerne vil søge ind i koret. Herefter skal du synge 2 forskellige sange. Den ene skal du selv vælge og du skal synge uden akkompagnement. Den anden sang du skal synge skal du vælge mellem ”Broken Strings” og ”Børn af Natten”, og du skal synge vers 1 og omkvæd. (Links til musikfilerne finder du under video-optagelsesprøver)

Hør Christian fortælle om Pigekoret
Hør Christian fortælle om Pigekoret

Video-optagelsesprøver

Du kan indsende en video-prøve i stedet for at deltage i en fysisk optagelsesprøve. Uanset hvad du vælger, så skal du tilmelde dig via ovenstående link senest onsdag d. 12. juni.

Nedenfor kan du læse om optagelsesproceduren, og hvordan du indsender din video. Vi glæder os til at høre fra dig:-)

Hvordan indsender man en video?

Step 1: Sådan optager du din video

  • Videoprøven skal optages med en telefon/Ipad eller lignende.
  • Du skal få en til at optage dig, eller stille kameraet så det optager ca. 1 meter fra dit ansigt, så man kan se dig fra under brystet og hele hovedet.
  • Vær opmærksom på, at vi kan se dig og at der ikke er modlys. Husk at optage et sted, hvor lyden af din sang ikke forstyrres af baggrundslyde.
  • Du skal bruge et andet device (evt. iPad, telefon, PC)  til at afspille backtracket (lydfil). Vi skal kunne høre dig synge tydeligt i forgrunden og backtracket skal høres længere i bagrunden.
  • Når du skal synge din prøve skal du synge 2 forskellige sange. Den ene skal du selv vælge og du skal synge uden akkompagnement og backtrack (Udpluk af sangen må ikke vare mere end 1-2 min). Den anden sang du skal synge skal du vælge mellem ”Broken Strings” og ”Børn af Natten”. Backtrack-musikken til sangene, som du kan synge med på finder du på linkene nedenfor. Du skal synge vers 1 og omkvæd.
  • Videoprøven skal være 1 lang film og må ikke klippes op – pyt med at der er pauser, når du skal starte musikken osv. 

 

HENT LYDFIL 1: BROKEN STRINGS HENT LYDFIL 2 : BØRN AF NATTEN
HENT SANGTEKST 1 BROKEN STRINGS  HENT SANGTEKST 2: BØRN AF NATTEN

 

Step 2: Det skal du gøre i videoen

  • Du skal starte med at fortælle hvad du hedder og hvilket kor du søger ind i. Fortæl herefter kort om hvorfor du gerne vil synge i koret
  • Først starter du med at synge den selvvalgte sang uden backtracket og herefter synger du vers 1 og omkvæd af enten ”Broken Strings” eller ”Børn af Natten". 

 

Step 3: Sådan sender du din video

  • Når du har din videoprøve klar, klikker du ind på WeTransfer. Du klikker på ”tilføj dine filer” og uploader din video.
  • Du sender den til crons@mariagerfjord.dk og så du taster din egen e-mail ind i feltet nedenunder.
  • I beskedfeltet skal du skrive mailadresse, navn, alder, skole og hvilket kor du søger ind i.
  • Til sidst trykker du 'overfør'. For at kunne overføre skal du bekræfte din mailadresse. Når du har gjort dette, sendes videoen.
  • Du modtager snarest (op til 1 uge) herefter en mail fra Korskolen om, at vi har modtaget din videoprøve.
Ved spørgsmål kontakt Kunstnerisk Leder Christian Fris-Ronsfeld på crons@mariagerfjord.dk eller på tlf. 20115493.